Nyhedsbrev - Juni 2023

I dette nyhedsbrev kan du læse om en ny funktion vi har lanceret i DI2X Tools. Nu kan du automatisk oprette ledelsesrapporter i Powerpoint- eller PDF-format. Videre kan du læse vores CEO Pernille Kræmmergaards klumme tom den igangværende debat om kunstig intelligens, herunder Europa-Parlamentets vedtagelse af den første forordning om kunstig intelligens og vigtigheden af afbalanceret regulering. Pernille deler også sine overvejelser om teknologiens indvirkning på arbejdsmarkedet, forretningsmodeller baseret på data og vigtigheden af cybersikkerhed i den digitale virkelighed.

Du kan også læse om PenSam, et dansk pensionsselskab, som forstår vigtigheden af digital transformation for at imødekomme kundernes behov, øge effektiviteten og forbedre konkurrenceevnen. Gennem deltagelse i Masterclass i Digital Transformation har de fået et fælles sprog og værktøjer, der gør det muligt for organisationen bedre at integrere digitalisering.

God læselyst.

DI2X Tools - print din egne ledelsesrapporter

Vi er glade for at kunne informere dig om en spændende opdatering i DI2X Tools, der giver dig mulighed for at downloade egne ledelsesrapporter, enten i PowerPoint- eller PDF-format.

Automatisk generert beskrivelseMed et enkelt klik kan du nu nemt downloade rapporter der indeholder alle visualiseringer af jeres egne data om organisationens digitale modenhed i dag, om 2 og om 5 år, eller om jeres evner til digital transformation. Rapporterne kan deles med andre, kan yderligere bearbejdes til internt brug, kan præsenteres til næste strategi-møde, eller noget helt fjerde.

DI2X Tools er to kortlægnings- og dialogværktøjer, hvor medarbejderne vurderer organisationens performance ud fra rammeværkerne: Digital Modenhed og Organisatoriske Kapaciteter. Denne datadrevne tilgang gør det muligt for organisationer at navigere strategisk i det digitale landskab, fremme et digitalt mindset og udvikle de kompetencer, der er nødvendige for at forbedre organisationens digitale modenhed. De er tilgængelig på dansk, norsk, engelsk og tysk.

Vi håber, at denne nye funktionalitet vil give dig endnu bedre muligheder for at anvende og dele de indsigter, som ledelsesrapporterne og analyserne heri indeholder. Du er velkommen til at kontakte os på di2x@di2x.com, hvis du har brug for vejledning eller ønsker en demonstration af DI2X Tools

Du kan også downloade demoversioner af ledelsesrapporterne her for Digital Modenhed og her for Organisatoriske Kapabiliteter.

Relevante spørgsmål at stille til anvendelse af Kunstig Intelligens.

Pernille Kræmmergaard, juni 2023

Så skete der da virkelig noget omkring kunstig intelligens. Pyha, jeg er blevet helt forpustet, men også glad, over det store fokus, og også folkelige debat, der er kommet omkring kunstig intelligens siden sidste nyhedsbrev og mit indlæg med titlen ”Hvordan forholder du dig til kunstig intelligens – og hvad betyder det for dig og dit virke?” i maj måned.

Blandt andet er der sket det, at EU Parlamentet den 14. juni vedtog den første regulering af kunstig intelligens – AI Act. Forhandlingerne med EU-landene er nu gået i gang og målet er at nå frem til en endelig aftale inden årets udgang. EU ønsker at regulere kunstig intelligens (AI) for at sikre bedre betingelser for udvikling og anvendelse af teknologien, det er godt. Med aftalen vil forskellige AI-systemer skulle analyseres og klassificeres efter den risiko, de udgør for brugerne. De forskellige risikoniveauer vil betyde mere eller mindre regulering. Når de er godkendt, vil disse være verdens første regler om AI.

Det er godt, og også nødvendigt, med regulering på området. Vi skal bare være opmærksomme på, at vi ikke kommer til at overregulere og dermed mindsker, og i værste fald mister, muligheden for at anvende AI til gavn for samfundet, velfærden, virksomheder, og os som individer.

Netop regulering af AI fyldte rigtig meget i de debatter jeg enten deltog i, eller overværede, på folkemødet på Bornholm. Den 16. juni deltog jeg i den Geopolitiske Gårdhave, som var fyldt til bristepunktet, sammen med Thomas Jensen, CEO, Milestone, Casper Klynge, Vicedirektør for digital, rådgivning og service, Dansk Erhverv og Mikkel Flyverbom, Professor i Kommunikation og Digitale Transformationer, CBS, i en debat med titlen: “AI: Hvordan styrer vi kunstig intelligens? Hvordan skaber vi rammer og lovgivning, der begrænser truslen fra AI uden at kvæle innovationen?”.

Læs hele klummen her: Pernilles klumme

PenSam – Vi har brug for kundetilpassede løsninger 

Som pensionsselskab i Danmark, står PenSam over for en række udfordringer og muligheder, der understreger vigtigheden af digital transformation, for at de kan imødekomme kundernes behov og forventninger samt øge effektiviteten og konkurrenceevnen. Derfor valgte de at deltage i vores Digital Transformation Masterclass. Deres mål var at videreudvikle et digitalt mindset og et fælles sprog for at lykkes med den digitale transformation og få digitaliseringen endnu bedre integreret i organisationen. Et andet mål var at være godt rustet til at drive processen, så alle forstår behovet for at fokusere på digitalisering og skabe læring og viden om digital transformation i hele organisationen.

Bevidstheden om transformation er kommet i kølvandet på mere viden. Ny viden om data og teknologi, og hvad digital transformation kræver af ledelsen. Nu skal de beslutte, hvordan de vil bruge det i resten af organisationen.

”Det at vi har deltaget flere sammen har gjort, at vi indbyrdes har fået en fælles ramme at arbejde ud fra. Vi har fået struktureret viden og en fælles forståelse af rammeværkerne og digital transformation helt generelt. 10+3 rammeværket om Organisatoriske Kapabiliteter har virkelig været en øjenåbner for os og givet anledning til mange spændende dialoger efterfølgende”. Jakob Stenum Poulsen, Afdelingschef, PenSam 

Målet er nu, at resten af organisationen bliver inddraget endnu mere i arbejdet med digital transformation og det arbejde glæder Pia og kollegaerne sig til. Det er nemlig meget vigtigt, at hele organisationen er med og at topledelsen går forrest og leder transformationen.

Med vores Masterclass i Digital Transformation får I en dybere forståelse af de digitale og teknologiske muligheder, og et værdifuldt indblik i de organisatoriske og ledelsesmæssige evner og mindset der kræves, for at lykkes med digital transformation. Det er afgørende, for at forstå og imødekomme kundernes krav og forventninger i fremtiden.

Kommende hold:
København, opstart 8. februar 2024
Aalborg, opstart 25. april 2024

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram