Relevante spørgsmål at stille til anvendelse af Kunstig Intelligens

Så skete der da virkelig noget omkring kunstig intelligens. Pyha, jeg er blevet helt forpustet, men også glad, over det store fokus, og også folkelige debat, der er kommet omkring kunstig intelligens siden sidste nyhedsbrev og mit indlæg med titlen ”Hvordan forholder du dig til kunstig intelligens – og hvad betyder det for dig og dit virke?” i maj måned.

Blandt andet er der sket det, at EU Parlamentet den 14. juni vedtog den første regulering af kunstig intelligens – AI Act. Forhandlingerne med EU-landene er nu gået i gang og målet er at nå frem til en endelig aftale inden årets udgang. EU ønsker at regulere kunstig intelligens (AI) for at sikre bedre betingelser for udvikling og anvendelse af teknologien, det er godt. Med aftalen vil forskellige AI-systemer skulle analyseres og klassificeres efter den risiko, de udgør for brugerne. De forskellige risikoniveauer vil betyde mere eller mindre regulering. Når de er godkendt, vil disse være verdens første regler om AI.

Det er godt, og også nødvendigt, med regulering på området. Vi skal bare være opmærksomme på, at vi ikke kommer til at overregulere og dermed mindsker, og i værste fald mister, muligheden for at anvende AI til gavn for samfundet, velfærden, virksomheder, og os som individer.

Netop regulering af AI fyldte rigtig meget i de debatter jeg enten deltog i, eller overværede, på folkemødet på Bornholm. Den 16. juni deltog jeg i den Geopolitiske Gårdhave, som var fyldt til bristepunktet, sammen med Thomas Jensen, CEO, Milestone, Casper Klynge, Vicedirektør for digital, rådgivning og service, Dansk Erhverv og Mikkel Flyverbom, Professor i Kommunikation og Digitale Transformationer, CBS, i en debat med titlen: “AI: Hvordan styrer vi kunstig intelligens? Hvordan skaber vi rammer og lovgivning, der begrænser truslen fra AI uden at kvæle innovationen?”. 

Debatten blev modereret af Mathias Bay Lynggaard, Project Manager, Rasmussen Global, og indledt af Anders Fogh Rasmussen, Bestyrelsesformand og stifter, Rasmussen Global, tidl. NATO-generalsekretær fra 2009-2014 og dansk statsminister fra 2001-2009. Han har bl.a. i 2019 ved The National Security Commission on Artificial Intelligence (NSCAI) konference, diskuteret, hvordan AI kommer til at påvirke den globale orden.

Beskrivelsen af debatten lød sådan her; Kunstig intelligens kan være med til at løse nogle af tidens største samfundsudfordringer. Men den kan også misbruges og være en trussel mod fundamentale rettigheder. Kan Danmark og Europa finde svaret, der balancerer fordele og ulemper og bringer os i front i den internationale konkurrence? De teknologiske landvindinger er sat på speed med AI’s buldrende indmarch. Kina anvender allerede AI på erhvervs- og forsvarsområdet, og USA kæmper for at tage udfordringen op. Men hvor befinder Europa og Danmark sig i dette teknologiske kapløb? Hvordan kan de europæiske virksomheder og politikere sætte ansvarlig teknologi på dagsordenen og sikre bæredygtige rammer og lovgivning til gavn for mennesker og samfund? Hvordan styrer vi den kunstige intelligens til ansvarlig anvendelse, der beskytter retten til privatliv og andre fundamentale rettigheder? Og hvad er konsekvenserne, hvis nye regler strammer grebet så hårdt, at de tager luften ud af den innovation og konkurrencekraft, som skal være med til at løse nogle af tidens største samfundsudfordringer?

Spændende og relevante spørgsmål at stille og debattere. Under debatten i gårdhaven argumenterede jeg blandt andet for vi skal turde at prøve noget af, at vi skal udvise mod, at vi skal være opmærksom på at etik flytter sig i forbindelse med teknologisk udvikling og anvendelse heraf og sidst, men ikke mindst, også for, at vi indenfor faglige områder og specialer skal huske at involvere tech-faglige personer i udvikling af nye måder at anvende AI på, og ikke kun overlade det til det faglige personale.

Moderatoren af debatten lod også deltagerne i gårdhaven stille spørgsmål til os i panelet. De efter min mening tre mest interessante vil jeg gengive her, og også give mit svar på.

1. En ung kommunikationsstuderende stillede spørgsmålet, om hun som kommunikationsstuderende og andre som f.eks. tekstforfattere, oversættere og journalister skulle være bange for, at teknologier som AI og Chatbots (herunder ChatGPT) ville gøre hende og andre arbejdsløse. Det er der efter min mening ingen tvivl om, at det vil i nogen udstrækning. Men samtidig er der stadigvæk brug for mennesker til at lave kommunikation, udarbejde tekster, oversætte og skrive artikler, men deres job og de kompetencer de har brug vil være forskellig fra en verden uden brugen af disse teknologier. I stedet for at stille spørgsmålet som hun gjorde, bør spørgsmålet efter min mening i stedet være; hvordan kan jeg som kommunikationsstuderende, og også tesktforfatter, oversætter og journalist, lære at stille de rigtige spørgsmål til teknologierne og hvordan kan jeg kvalitetssikre deres svar.
2. En anden ung deltager spurgte om ikke de forretningsmodeller, der lever af folks data skulle forbydes? Hertil svarede jeg, at det tror jeg på ingen måde er den rette vej! Jeg kan slet ikke overskue, hvad konsekvensen af en sådan lov ville betyde for os og for det hav af apps, som vi bruger hver eneste dag f.eks. når vi skal til og fra arbejde, underholdes i vores fritid, fortælle gæster hvad vi ønsker os, etc. I stedet for at forbyde dem, burde vi efter min mening sikre brugerne gennemsigtighed og kendskab til hvad dataene anvendes til, give brugerne ejerskab til deres egne data, og måske alle vigtigst sikre, at befolkningen forstår, hvordan disse forretningsmodeller fungerer og hvad AI er og kan. Præcist som Finland har gjort det.
3. En tredje spurgte ind til risikoen for hacking og misbrug af data. Denne risiko er der jo, og den er stor, og der er kræfter som hver dag arbejder benhårdt på både at hacke og misbruge data for egen vindings skyld, ikke bare kommercielt, men også i forhold til national sikkerhed. Derfor er og bliver cybersecurity mere og mere vigtig, både for os som individer, for virksomheder og offentlige organisationer, og for samfundet som helhed, i en til stadighed mere og mere digital virkelighed.

Disse spørgsmål og mine svar herpå vil jeg reflektere videre over her herover sommeren, i forbindelse med udvikling af generation 6, og de nye evner som den teknologiske og digitale udvikling kalder på, foruden de 10+3 som har beskrevet i mine bøger.

Jeg regner med, at generation 6 vil være klar til at ”vise frem” og diskutere med andre hen over efteråret og af nye evner er jeg allerede nu sikker på at Cybersecurity bliver én.

Med håb om at du får glæde af AI og de nye åbne chatbots, og at du passer på dig selv digitalt, vil jeg ønske dig en rigtig god sommer.