Nyhedsbrev - Maj 2023

I dette nyhedsbrev kan du læse vores CEO Pernille Kræmmergaards klumme om kunstig intelligens og det nye Faglige Dataetiske råd, som har til formål at skabe et forum, hvor der kan være en nuanceret debat om kunstig intelligens – på et stærkt fagligt grundlag.

Du kan også læse om hvordan Velliv, via Masterclass i Digital Transformation, har fået et fælles sprog og forståelse for digital transformation. Og om hvordan en Certificering i Digital Leadership har gjort en afgørende forskel for Cecilie hos Norsk Politi i deres arbejde med kompetenceudvikling.

God læselyst.
Det nye Faglige Dataetiske råd, som har til formål at skabe et forum, hvor der kan være en nuanceret debat om kunstig intelligens – på et stærkt fagligt grundlag.

Hvordan forholder du dig til kunstig intelligens – og hvad betyder det for dig og dit virke?

Pernille Kræmmergaard, maj 2023
Hvordan forholder du dig til kunstig intelligens – og hvad betyder det for dig og dit virke?

Jeg kan ikke se, hvordan vi som samfund kan sikre at vi fremadrettet kan leve op til hverken borgernes eller medarbejderes krav og forventninger til velfærdsydelser, uden øget brug af data og kunstig intelligens. Det er efter min mening afgørende, at vi får sat gang i udviklingen, og at vi mere risikovilligt og modigt får afprøvet og taget nye løsninger i brug, end vi gør i dag.

Samtidig med at vi tager de nye løsninger i brug skal vi naturligvis på et fagligt oplyst grundlag debattere, hvordan vi som samfund vil forholde os til, og lovgive om, en ny brug af data og øget brug af kunstig intelligens i velfærdsydelser – herunder hvordan vi som samfund sikrer datatransparens for borgerne og datadelingsmuligheder i den offentlige sektor og generelle velfærdsproduktion, uden det går ud over borgernes retssikkerhed. Vi har ikke råd til at vente, hvis vi vil sikre fremtidig velfærd for alle og sammenhængskraft i vores samfund.

Dette har været mine væsentligste bevæggrunde for sammen med Bent Dalager, KPMG, Jan Damsgaard, CBS, Sine Zambach, CBS og Stephen Alstrup, KU at stifte et nyt råd - Det Faglige Dataetiske råd, nedsat af ATV’s Digitale Vismandsråd (ATV's faglige dataetiske råd | ATV).

Det Faglige Dataetiske råd har som formål at skabe et forum, hvor der kan være en nuanceret debat om kunstig intelligens – på et stærkt fagligt grundlag. Vi vil i rådet forholde os til teknologiernes potentiale, så disse kan fremme velfærd, klima, retfærdighed og medmenneskelighed, og samtidig sætte en stopper for de uetiske anvendelser af kunstig intelligens. Målet er at igangsætte og deltage i debatter om kunstig intelligens på et bredt fagligt grundlag, og specielt vil vi sikre viden om IT, som vi mener i høj grad mangler i debatten.

Med mine ord vil vi tale anvendelsen af teknologierne op og ikke ned, som jeg desværre synes i meget høj grad præger den offentlige debat. Og set i lyset af de seneste ugers, såvel internationale som nationale, debatter og advarsler mod brugen af kunstig intelligens – som f.eks. OpenAI og senest og mere konkret ChatGPT og dens disruptive kraft på blandt andet læring og uddannelse - er eksistensen af rådet mere aktuel end nogen sinde før.

Læs hele klummen her: Pernilles klumme

Opnå en dybere forståelse af digitale og teknologiske muligheder

For ledere og topledere er det afgørende at forstå og handle på de digitale og teknologiske muligheder. Det handler om at styrke konkurrenceevnen i et digitalt drevet forretningslandskab, skabe værdi for kunderne gennem nye produkter og services, forbedre effektiviteten og fremme innovation i organisationen.

Et godt eksempel på dette er Velliv Pension & Livsforsikring A/S, hvor hele ledelsen har taget del i vores Masterclass i Digital Transformation. Formålet var at skabe et fælles udgangspunkt i deres fremtidige arbejde med digital transformation.

Jakob Andersen - CIO Velliv - Masterclass participant

”Vi har i Velliv tilmeldt os Masterclass for at få et fælles sprog og en fælles forståelse for digital transformation. Og vi deltager samlet fra den øverste ledelse for at sikre, at vi kan eksekvere ved at få strategi og målsætninger om digitale forandringer til at gå hånd i hånd.”

Jakob Andersen, CIO i Velliv

Med vores Masterclass i Digital Transformation får I en dybere forståelse af de digitale og teknologiske muligheder, og et værdifuldt indblik i de organisatoriske og ledelsesmæssige evner og mindset der kræves, for at lykkes med digital transformation. Det er afgørende, for at forstå og imødekomme kundernes krav og forventninger i fremtiden.

Kommende hold:
København, opstart 24. august 2023
Oslo, opstart 17. august 2023
Aalborg, opstart 2. november 2023

Dygtige facilitatorer er afgørende for at lykkes med digital transformation

Vær med til at skabe forandringer i din organisation – tilmeld dig vores næste Certificering i Digital Leadership og bliv en kompetent facilitator inden for digital modenhed og transformation.

Du bliver fortrolig med vores rammeværker ”Digital Modenhed” og ”Organisatoriske Kapabiliteter” og du bliver klædt på til at afholde workshops og bruge DI2X’ Online Tools til at indsamle data fra din egen organisation. Data, som du efterfølgende kan bruge i strategiudviklingen sammen med din ledergruppe, og som kan hjælpe jer til en fælles forståelse af jeres nuværende niveau og fremtidige ambitioner.

Certificeringen gjorde en afgørende forskel for Cecilie Aarnes Kjos fra Norsk Politi. Hun udtaler:

”I analysen av testresultatene for organisatoriske kapabilitetene har ledelse og organisasjon vært spesielt interessant for meg å se på, opp mot digital modenhet for ledere og medarbeidere. Dette vil være et godt grunnlag for våre planer fremover innen lederutvikling og ledergruppeutvikling. Videre vil vi kunne benytte flere aspekter fra organisasjon i vårt arbeid med utarbeidelse og videreutvikling av strategisk kompetanseplanlegging og kompetanseprofiler samt strategisk rekruttering. Jeg ser for meg at vi kan kombinere resultater fra tester i digital modenhet og organisatoriske kapabiliteter med resultater fra våre PULS-målinger og medarbeiderundersøkelser for å sette fokus på utvikling til den retning vi ønsker vår organisasjon.”

Norsk Politi IT-enhed certificeret i digital lederskab hos DI2X Digitaliseringsinstituttet

Cecilie Aarnes Kjos,
HR Seniorrådgiver,
IT-enheden hos Norsk Politi 

En Certificering i Digital Leadership er med til at sikre en god facilitering af digital transformation i jeres organisation. En certificeret medarbejder kan hjælpe med at udvikle digitale mindsets, etablere et fælles sprog om digitalisering, vurdere og forbedre den organisatoriske digitale modenhed, samt planlægge og afvikle kompetenceudviklingsforløb, der styrker medarbejdernes og ledernes digitale kompetencer.

Kommende hold:
Aalborg, opstart 5. september 2023
Aalborg, opstart 7. november 2023

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram