I sidste måneds nyhedsbrev gav jeg mit bud på de væsentligste lederkompetencer, der er vigtige at besidde her i midten af 2017, på tre forskellige organisatoriske niveauer. Grunden hertil var, at jeg i løbet af foråret ofte blev mødt med spørgsmålet: ”Hvilke kompetencer skal jeg have, for at jeg kan mestre mit job i dag og også i morgen?” Siden sidst har jeg holdt ferie, og er derfor ikke blevet stillet mange spørgsmål om hverken kompetencer eller Digital Transformation.
Derimod har jeg haft tid til at læse den nyeste internationale forskningslitteratur om emnerne. Jeg har ligeledes bemærket, at der er kommet et par andre uddannelser på markedet som ”Digital strategi og transformation” udbudt på Akademi Lillebælt og ”Disruption Uddannelsen” udbudt af Aros. Konkurrence er jo en sund ting - det får én til at blive skarpere på, hvad det egentlig er, vi kan og skal i Digitaliseringsinstituttet. Hvad differentierer os? Hvordan tilrettelægger vi vores uddannelser, så vi til enhver tid kan tilbyde tidssvarende kompetenceudvikling i overensstemmelse med den digitale og teknologiske udvikling og danske virksomheders digitale modenhed?
Men hvad er digital modenhed? Det er noget af det, som min læsning her over sommeren har givet inspiration til. Er der f.eks. et øvre modenhedsniveau for en virksomhed, hvor vi kan tale om, at den så er digitalt transformeret? Hvilke kompetencer er væsentlige at opbygge for at opnå digital modenhed? Og er der et niveau, hvor virksomhedens ledere og medarbejdere har de kompetencer, der skal være tilstede for at kunne tale om, at nu er virksomheden transformeret og den øverste modenhed nået?
Der er lavet en række forskellige digitale modenhedsmodeller både herhjemme og i den internationale forskningslitteratur. Fælles for mange af dem er, at der er et øverst digitalt modenhedsniveau, som virksomheden bør arbejde for at opnå.
Givet den teknologiske og digitale udvikling er det min vurdering, at et sådan øvre niveau hele tiden vil flytte sig i takt med, at nye opdukkende teknologier gør nye ting mulige og/eller gør, at kunderne vil stille nye krav og forventninger. Derfor vil jeg mene, at det ikke er særligt meningsfuldt at tale om et øvre niveau af digital modenhed, da ingen af os kender slutpunktet.
I stedet vil jeg tale om digital modning. Digital modning er for mig en løbende proces, hvor virksomheden og dens ledere kontinuerligt arbejder med at tilpasse virksomheden til et skiftende digitalt landskab, og hvor slutpunktet hele tiden vil flytte sig.
Inspireret at et nyt studie fra foråret 2017 fra MIT og mit eget arbejde med digital transformation i danske organisationer vil jeg argumentere for, at fem grundlæggende forhold er væsentlige for virksomheder, som arbejder med digital modning:
Evnen til at implementere ændringer af, hvordan virksomheden organiserer og udvikler sine medarbejdere og stimulerer innovation.
Evnen til at tænke langsigtet i virksomhedens digitale strategier med fokus på både teknologi og virksomhedens kerneforretning. Det vil sige, at virksomheden hele tiden forholder sig til, hvad den skal leve af i fremtiden med blik for, hvad den teknologiske udvikling giver af muligheder og begrænsninger herfor.
Evnen til at igangsætte små digitale eksperimenter i virksomheden, som har en forretningsmæssig effekt. Og mod til at skrotte dem, hvis de ikke virker.
Evnen til at tiltrække digitale talenter og til at kompetenceudvikle eksisterende chefer, ledere og medarbejdere til at tænke og agere i en digital tidsalder.
Evnen til at sikre, at virksomhedens ledere og chefer har kompetencerne til at lede en digital strategi og viljen til at afsætte ressourcerne til at gennemføre strategier og nå visionen.
Med disse fem forhold vil en virksomhed for mig at se stå rigtigt stærkt i den digitale tidsalder, og dette er meget mere vigtigt end indplacering på et på forhånd defineret modenhedsniveau baseret på kendt viden og teknologi.