«Sammen skal vi navigere inn i den digitale transformasjonen og forme fremtidens samfunn».
Sådan åbnede den norske Statsminister Jonas Gahr Støre samlingen for topledernre i kommunene i Rogaland, da de afsluttede deres et-årige Kompetanseløft i Digital Transformasjon, hos os, med vores landechef i Norge Eirin Folde som leder af programmet.
Støre sagde videre: "Vi vet i dag at vi ikke vil jobbe på samme måte om 10, 15 eller 20 år som vi gjør i dag. Jeg er egentlig teknologioptimist. For å si det slik: Jeg frykter ikke ny teknologi, jeg frykter gammel. Samtidig er Norge et kunnskapssamfunn, og vi skal tenke kritisk og handle etisk. Vi skal ta i bruk ny teknologi, og vi skal sette grenser. Det er et politisk ansvar."
Og det er jeg helt enig med ham i, at det er. Men hvordan skal vi arbejde i fremtiden, og hvilken digital modenhed er nødvendig i både organisationer og samfundet, for at vi kan udnytte de digitale muligheder fuldt ud? Dette er også spørgsmål, jeg har beskæftiget mig med i forbindelse med arbejdet på min nye kommende bog. Bogen fokuserer på, hvordan vi digitalt modner organisationer og ledere op gennem generationstrappen, hvordan vi adresserer forskellige generationsgabs, og til sidst, hvordan vi når det foreløbige øverste niveau: Generation 6 og det mindset, der bliver aktuelt her.
Disse foreløbige tanker og refleksioner om Generation 6 og det tilhørende mindset, vil jeg dele i med jer i denne klumme.
I Generation 4 fokuserer mindsettet på, hvordan du hele tiden polstrer strategien med de rigtige partnerskaber. Mens det i Generation 5 ikke mindst kommer til at handle om at få kernefagligheden og teknologier koblet tæt sammen, så teknologierne kan gøre det muligt at udvikle personlige services og produkter, som borgere og kunder oplever som både vedkommende og ønskelige.
Generation 6 og Samfund 5.0
Herfra er springet til Generation 6 stort, men ikke nødvendigvis sværere end de øvrige spring. Generation 6 ændrer imidlertid ved meget af det, som hidtil har været kendetegnende for den digitale udvikling og er svaret på nogle af de problemer, den har medført i samfundet: Uoverskuelige datamængder, store problemer med datasikkerhed og -etik, retten til privatliv, digitale kløfter mellem de digitalt hjemmevante og de mindre sikre.
I Generation 6 vil centraliseringen på store platforme blive afløst eller suppleret af decentrale og ligeværdige frivillige netværk. Din virksomhed eller organisation vil ikke længere kunne høste data fra kunder og borgere. De ejer deres data, som de vil dele med dig, så længe de selv synes, det er en god ide. Transparens – vel at mærke ægte transparens og ikke bare “nu får du 53 sider skrevet med småt, så kan du læse alt, hvis du orker” – og sporbarhed bliver krav fra eksterne parter. Den decentrale udvikling vil blive understøttet af AI, der gør kommunikation på tværs og mellem forskellige enheder lettere.
I Generation 6 smelter vores fysiske verden sammen med den virtuelle i et sømløst, sammenhængende samfund, hvor det enkelte menneskes og planetens trivsel er centrum. Det er det, som den japanske regering for nogle år siden døbte Samfund 5.0, og som i dag er Japans officielle samfundsstrategi.
Samfund 5.0 vil jeg gerne her lige bruge lidt tid på, for visionen om det illustrerer, hvad det er for en fremtid, som Generation 6 kan bidrage til at skabe. Eller oversat til min terminologi: Det digitale mindset i generationen.
Japan har mange udfordringer. Næsten hver tredje indbygger i landet er over 65 år. Traditionelt set har det japanske samfund værdsat ældre, og omsorgen for ældre har ligget på børnene, især ældste søn. Det har været almindeligt at bo tre generationer under samme tag, som regel på landet, og plejen af familiens ældste generation har været anset som en ærefuld opgave.
Imidlertid lever japanerne længere og længere. Det gør det mindre økonomisk bæredygtigt at passe forældrene i måske årtier. Der bliver samtidig færre børn i familierne – den japanske fødselsrate er blandt verdens laveste, så aldringen af samfundet vil fortsætte. De unge og yngre japanere drømmer heller ikke om at blive på landet, men flytter i stigende grad til byerne, mens den ældste generation bliver efterladt tilbage, hvad der har gjort det nødvendigt for Japan at indføre offentlig ældrepleje. Et begreb som “kodukushi”, ensom død, afslører, at de kulturelle og sociale normer er under forandring.
Økonomien stagnerer efter årtier med økonomisk vækst. Der er mangel på arbejdskraft, og det står samtidig klart, at den økonomiske vækst har kostet dyrt for miljø, natur og klima.
Det japanske samfund er anderledes end det danske, men udfordringerne er de samme. Ganske vist er det kun cirka hver femte indbygger i Danmark, der er over 65 år, men også her sker der en aldring af befolkningen, og man skal ikke læse mange erhvervsnyheder for at få øje på overskrifter om mangel på arbejdskraft.
Det, der er det særlige ved Japan, er det politiske svar på den udfordring. Visionen er som nævnt Samfund 5.0, hvor den menneskelige trivsel er i centrum, og hvor avanceret digital teknologi overalt er integreret for at skabe et mere inkluderende, bæredygtigt og menneskecentreret samfund – de mestre tilsyneladende evnen ”Digitalt visionær” og har en længere horisont end hvad der traditionelt opereres med.
Begrebet Samfund 5.0 bygger videre på vores generelle udvikling af samfund.
Samfund 4.0 har den store udfordring, at informationsmængden er overvældende og uigennemskuelig. Samtidig har den øgede digitalisering og automatisering ført til social uro, fordi nogle befolkningsgrupper har svært ved at bruge teknologierne, og arbejdsmarkedets struktur ændrer sig. Og særligt datasikkerhed og privatliv er truet på grund af den øgede mængde af data, som langt fra altid håndteres etisk og forsvarligt.
Det japanske bud på Samfund 5.0 er et samfund, hvor mennesket er i centrum, og hvor avanceret digital teknologi som AI, Internet of Things, robotter og big data overalt skal skabe værdi for det enkelte menneske og for samfundet. Det er et samfund, hvor teknologi er indlejret overalt, men ikke for teknologiens egen skyld eller alene for økonomisk vækst. Teknologien skal skabe livskvalitet og integreres i alle livets aspekter – fra ældrepleje til byplanlægning, fødevareproduktion, sundhed og social sammenhængskraft.
Hvor Samfund 4.0 er forbundet, er Samfund 5.0 sammenhængende. Det er en holistisk vision, som smelter cyberspace og vores fysiske liv sammen, og som styrker både det enkelte individ, fællesskaber og samfund.
Hvor Generation 5 er et stykke fremad ad den vej, er Generation 6 en del af visionen. Det er det samfund, vi kan vælge – hvis vi vil. Og det er ærlig talt befriende at se en regering vælge en positiv og inkluderende vision frem for udelukkende at fokusere på regulering og ængstelse.
Den danske trang til at regulere er paradoksal, for netop Danmark har været en af frontløberne i den digitale udvikling. Vi har fundamentet i orden. Vi er verdensmestre i digital infrastruktur, der er bredbånd og 5G, og vi har en af verdens stærkeste robotklynger, ligesom tech-iværksættere har skabt værdifulde virksomheder.
Vi har imidlertid forsømt at udvikle evnerne til at bruge infrastrukturen. Danmark ligger ikke i front, når det handler om digitale kompetencer, og internationale undersøgelser viser, at vi især mangler specialister. Mit eget billede på det er, at vi har bygget en motorvej, men ikke rigtig lært at køre på den. Vi mangler det digitale mindset – den stærke vision om hvad vi ønsker at skabe med teknologien.
Samfund 5.0 er foreløbig en utopi, men digital modenhed i Generation 6 vil kunne gøre det til virkelighed. Lad os håbe at det er i den retning den norske statsminister tænker, når han taler om fremtidens Norge: Og lad os også håbe at vores danske statsminister vil lade sig inspirere af denne visionære tænkning om fremtidens samfund og anvendelsen af digitale teknologier.
Jeg fortsætter mit arbejde med Generation 6, der lanceres i det nye år, og som vil blive inkluderet i min nye bog, der udkommer til foråret.
Tak for du læste med i 2023. God jul og godt nytår til dig og dine.
English
Dansk
Norsk