I sidste måned skrev jeg om Digitaliseringschefens rolle, og havde valgt at kalde klummen for ”Digitaliseringschefens storhed og fald, med succes”. I denne måned, hvor der den sidste måned er blevet vendt op og ned på alle afskygninger af vores liv, har jeg valgt at kalde klummen for ”Digitaliseringens storhed – hvad er vi vidne til, og hvad vil det betyde på længere sigt?” – for hvis der er noget, der har holdt os, vores liv, privat som arbejdsmæssigt, og samfundet som sådan, bare en smule i gang, er det netop digitaliseringen.
Men vil de mange digitale tiltag, der er lavet og opstået på rekordtid, fastholdes og bidrage til at transformere organisationer på sigt – er det en kickstart til noget transformativt eller vender vi tilbage til business-as-usual? Og dermed fastholde mange i en generation 2, og lidt generation 3, tænkning om digitalisering (der hvor langt de fleste organisationer ifølge vores modenhedstest befinder sig i dag – læs evt. mere om generationerne her). Hvor det i generation 2 handler om at anvende digitalisering til effektivisering, bedre processer og koordinering og i generation 3 om digitalisering til nye måder at gøre tingene på – nye services eller services på nye måder.
Eller bliver de erfaringer, mange gør sig med digitaliseringen nu en massiv kickstart af generation 4 og 5 og dermed reel transformation – hvor det er nye forretningsmodeller, nye økosystemer, nye måder at arbejde, lære og træffe beslutninger på, og hvor data for alvor forventes at kunne bringes i spil og blive anvendt til bedre prædiktioner og personaliserede services?
Så vil den rolle som digitaliseringen har spillet få af konsekvenser og indflydelse for den offentlige sektor og private virksomheders digitale transformation fremover? Jeg vil bruge denne måneds klumme på at dele mine refleksioner om netop dette spørgsmål – og jeg stiller flere spørgsmål end svar. Spørgsmål som jeg håber du vil finde relevante og anvendelige i din egen refleksion for fremtidens digitalisering og transformation, efter COVID-19. Lad mig give nogle eksempler:
Allerede den 12. marts modtog jeg en mail fra en god samarbejdspartner, med ordlyden: ”jeg har et godt ”live” eksempel hvor digital modenhed gør en helt ekstrem forskel – kort fortalt sidder mere end 1000 administrativt ansatte nu hjemme og arbejder næsten normalt, mange afdelinger rundt om i organisationen lynimplementerer video til alle deres konsultationer mv. – det gør de kun fordi de er blevet digitalt kompetente efter vores kompetenceudviklingsindsats og kan se meningen og værdiskabelsen i det”. Skønt at se at digital modenhed gør en forskel, men det bliver interessant at se, om video-konsultationer fastholdes i sundhedsvæsenet på den lange bane – og hvad det så kommer til at betyde for ressourceallokering, herunder også den faglige allokering?
Og det bliver interessant at se om hjemmearbejdspladser, og de mange virtuelle møder der er fulgt med, i højere grad vil blive brugt efter COVID-19 end før, og om det kan være medvirkende til, at der fremadrettet vil blive rekrutteret og ansat flere medarbejdere, som ikke har nogen daglig fysisk tilknytning til organisationen som sådan, men som sidder i andre dele af verden, og kan byde ind med deres særlige spidskompetencer? Kommer det til at betyde, at vi kommer til at se en generel større virtuel organisering? At vi kan tiltrække helt nye profiler til vores organisationer? At det vil forbedre organisationers muligheder for at kunne tilknytte, eller samarbejde bedre og mere ubesværet med digitale nomader og digitale talenter? Og hvad stiller det så af krav til ”Meningsfulde rammer” og til lederskabet?
Nye forretningsmodeller og platforme er også på rekordtid opstået. På dr.dk læste jeg den 31. marts om projektet Your Local Hero. Et projekt hvor fire svenske og danske venner, tidligere kollegaer fra tech-branchen og selverklærede 'madører', på 12 timer byggede en hjemmeside. På hjemmesiden man kan støtte restauranter, primært i København, Malmø og Helsingborg, ved at købe et gavekort i form af en digital voucher til restauranterne; restauranterne får omsætning nu, og køberne kan indløse deres voucher senere. De startede klokken 10 om formiddagen og klokken 20 var sitet i luften. Og samme dag på TV2 News hørte jeg om ”virturelle gå-gader – en portal for lokale butikker”, en løsning som var udviklet af en gruppe unge til stor glæde for de lokale butikker, som af den vej pludselig kunne begynde at sælge nogle af deres varer igen. Begge eksempler på nye forretningsmodeller, hvor grundlæggerne ikke har tjent noget, men synes at have handlet udfra et akut opstået problem.
Er tiden lige nu til for alvor at lære rapid-prototyping, hurtig feedback , og en unik mulighed for at skabe nogle af fremtidens forretningsmodeller og platforme ud fra samfundssind og ”holde hånden under enten lokalsamfundet eller ens egen passion for god mad”? Hvad mon disse forretningsmodeller og platforme kommer til at betyde på længere sigt for lokale detailbutikker og restauranter? Vil de lokale detailbutikker af den vej få forbedret deres konkurrenceevne og være bedre rustet overfor de store globale spillere? Bliver de nye økosystem-drivere og den koordinerende part, hvor de må tage en husleje fra de modulare producenter, her de lokale butikker eller restauranter? Og hvis ja, hvem lukker de ind fremadrettet, hvordan sikres data flowet og hvem skal bære ansvaret overfor slutkunderne?
Det sidste eksempel jeg vil nævne, handler om undervisning og kursusvirksomhed. Den 24. marts på Mikropol kunne følgende artikel læses; ”Corona-ramte virksomheder sender medarbejdere på virtuel skolebænk - flere virksomheder overvejer at sende hjemsendte medarbejdere på digital efteruddannelse, mens uddannelsesinstitutionerne forbereder sig på et virtuelt rykind”. Mange uddannelsesinstitutioner på alle niveauer har på rekordtid udviklet digitale kurser og/eller afviklet undervisningen digitalt. Hvad mon det kommer til at betyde for fremtidens læring og kursusudbud? Bliver det kickstarten for implementering af flipped-classroom? Bliver dette gennembruddet for e-læring for alvor? Og hvis, ja, hvordan kommer det til at forandre underviserens rolle, bliver det faglighed, der er vigtig for den gode underviser, eller bliver det evnen til at facilitere forankringsprocesser af det som eleven, kursisten eller den studerende har til tillært via digitale undervisningmoduler?
Og hvem skal være den faglige underviser på de digitale undervisningsmoduler på højere læreanstalter og universiteterne – skal det være den lokale adjunkt eller verdens førende forskere indenfor området? Og hvis det sidste, hvad vil det komme til at betyde for sammensætningen af forskere og undervisere på de danske universiteter? Vil der blive mere tid til forskning, som mange forskere har ønsket i årevis? Og hvis undervisningen bliver mere faciliterende, hvilke data får undervisere så brug om den enkelte elev for at kunne målrettet undervisningen til netop denne, og styrke elevens kompetencer bedst muligt? Og hvis en større del af undervisning, f.eks. på universiteterne bliver digital, virtuel eller udbudt i nogle højspecialiserede digitale kursuspakker, hvem skal der så samarbejdes med globalt for at tilbyde det bedste skræddersyede forløb for de studerende?
Verden synes med ét forandret; hvis det har været vanskeligt at argumentere for øget digitalisering og gevinsterne herved, så synes tiden nu at være til den rette dette. Eller hvis det har været vanskeligt og krævet dygtig forandringsledelse at få medarbejdere og andre interessenter til at bruge de digitale løsninger, så er det nu lykkes på ganske få dage eller ligefrem timer. Eller hvis det været vanskeligt at få ledere og medarbejdere til at udvise agilitet og acceptere beta-mode og minimal variable produkter, så har det heller ikke været noget stort problem. Vi har set og accepteret halvfærdige løsninger, og hvor nogen synes at have prioriteret ud fra devisen – ”hellere lidt og halvfærdigt end slet ikke noget”. Ellers hvis det har været vanskeligt at implementere Skype for Business eller andre virtuelle møde-platforme, så er det lykkes mange steder, hvor der ikke bare afholdes statusmøder, men også fredagsbarer og vinsmagning virtuelt?
Meget af det der er sket, ser jeg som ”springet” op i generation 3. Generation 3 handler netop om at løse reelle problemer og udfordringer og anvende teknologi og IT til at løse dem på nye måder. Generation 3 handler også om at have et tæt og godt partnerskab med IT-afdelingen – det vil jeg også tro at mange har fået i de sidste uger, og jeg vil også tro at mange IT-afdelinger har arbejdet på højtryk for at være en forandringsparat, forretningsorienteret og god samarbejdspartner for resten af organisationen.
Men hvad blev der af IT-sikkerhedsspørgsmålet? Hvor mange, før COVID-19, ikke har kunnet arbejde hjemmefra i f.eks. den offentlige sektor pga. IT-sikkerhed, så har det lige pludselig ikke været noget problem – hvad mon prisen bliver for det på længere sigt? Hvad er der sket med cyberkriminaliteten de sidste tre uger? Og hvad med alle de spørgsmål der kan rejses til anvendelse, eller mangel på samme, af data i denne tid – hvorfor er der ting, vi ikke kan få oplyst som borgere, hvorfor tager det Seruminstituttet så lang tid at kunne sige noget om antallet af raskmeldte, hvilke data og algoritmer bygger de deres udmelding den 1. april om antal raskmeldte på? Kan vi stole på deres data og brug af samme? Og hvorfor har myndighederne ikke indsamlet massive testdata? Hvad bliver regningen for oprydningen, og hvilke debatter og diskussioner vil der komme den næste måned om disse datarelaterede spørgsmål?
Dem glæder jeg mig til at følge, og tage del i, og jeg læser allerede med stor interesse artikler om anvendelsen af data og kunstig intelligens i bekæmpelsen af COVID-19 og spredningen af virus. Anvendelsen og governance omkring data bliver højst sandsynligt temaet for min klumme i maj måned.
Indtil da, pas på jer selv og lad os se, om vi været vidne til en kickstart af digital transformation eller om det vi har været vidne til de sidste uger bare blive til en parentes i historien, hvor vi ser tilbage på, at al eksperimenteren med nye teknologier og digitale services, og ”sætten-strøm-til praksis”, ”blot” blev et godt forsøg på momentan krisestyring.
English
Dansk
Norsk