Dataanvendelse i De 5 generationer – hvilke muligheder rummer det?

Se værktøjerne
Blog
Januar 2021
Læs flere klummer

I sidste måned skrev jeg om hvad det er vi i Danmark er dårligst til set med digitale briller, og hvad det efter min mening er vigtigt at vi bliver bedre til, såvel i den offentlige som den private sektor. Jeg satte det lidt på spidsen og argumenterede for at selvom vi i Danmark bliver gjort til verdensmester, er vi i virkeligheden for dårlige til dét, som betyder allermest for, at vi i dag og i fremtiden kan fastholde en attraktiv og tidssvarende offentlig sektor, som vi har tillid til og som sikrer sammenhængskraft, oplysthed i befolkningen – og ikke mindst velfærd, herunder sundhed og bæredygtig udvikling, for alle.

Og det vi er for dårlige til, er blandt andet anvendelsen af data til at løse de store udfordringer, som sundhed, klima, sammenhængskraft, og tydeligt her helt for nyligt, også udfordringer af demokratisk art. Vi har brug for en mere moden anvendelse af data og øget digital modenhed. Dette gælder ikke kun for den offentlige sektor, men også for den private sektor. Mange danske virksomheder, herunder mange SMV’er, står efter min vurdering overfor behov for digital modning, hvis de skal sikre en bæredygtig og konkurrencemæssig fordelagtig position, som er attraktiv for såvel kunder, samarbejdspartnere og også for medarbejdere.  

Hvis dette skal lykkes, bliver en øget forretningsmæssig anvendelse af data centralt. Men der er jo ikke noget nyt i at anvende data, det har såvel offentlige som private virksomheder og organisationer gjort i årtier. Men der er alligevel nogle markant nye muligheder, behov og forventninger vi skal og kan anvende data til at imødekomme og indfri. Hvad dette er og hvordan vi kan forstå arbejdet med data i et digitalt modenhedsperspektiv - De 5 generationer (et af mine teoretiske frameworks), det handler denne måneds klumme om.

Det skal den handle om af flere grunde. For det første fordi jeg siden Covid-19 pandemien brød ud for snart et år siden, tæt har fulgt anvendelsen af data i den forbindelse (se også nogle af mine tidligere klummer), dels fordi jeg de seneste måneder har deltaget i mange spændende webinarer og konferencer, seneste i denne uge konferencen ”Dine Data - Vores Sundhed” arrangeret af Danske Regioner, KL, Lægeforeningen og Danske patienter, hørt og læst om spændende cases og applikationer. Men også i forbindelse med udarbejdelsen af min kommende bog om De 5 generationer, hvor de i stor detalje vil blive beskrevet og udlagt, til forhåbentlig gavn for både dem som er dybt involveret i digital omstilling, men også for dem som føler at de endnu ikke er begyndt og/eller føler sig klædt på til at involvere sig og tage et ledelsesmæssigt ansvar.

Når jeg præsenterer frameworket De 5 generationer, eller Generationstrappen, er det oftest med det formål at gøre det klart for tilhørerne at der er forskellige trin i den digitale udvikling og forskellige modenhedsniveauer, og at der til hver af disse knytter sig forskellige praktikker og mindset, herunder til og omkring arbejdet med data.  Her plejer jeg at præsentere anvendelse af data således:

Dette mener jeg naturligvis fortsat. Men i forbindelse med min kommende bog har jeg dykket ned i hver af generationerne og kigget nærmere på hvad der ligger under disse forskellige måder at anvende data på. I den forbindelse har jeg dels læst nyere artikler og dels talt med en lang række personer herunder to meget erfarne CIO’s, helt konkret Klaus Larsen, IT-direktør i Region Nordjylland og tidligere CIO i Vestas, Torben Bonde. Efter at have bearbejdet alle disse indtryk har jeg udviklet tabellen nedenfor:

Mange virksomheder og organisationer har i årtier anvendt data til at lave deskriptive analyser som har kunnet fortælle om hvordan tingene forholder sig, der har været controllere ansat til at oversætte typisk historiske data til ledelsesinformation, og der har været arbejdet med mulighed for at dele data internt i organisationen, etc. - dette er hvad jeg kalder Generation 2 anvendelse af data. Dette er jo rigtig fint, hvis ønsket for og i virksomheden er at gøre mere af det sammen bare bedre, mere effektivt og sikre bedre koordinering. Mange virksomheder som jeg møder anvender stadig data på denne måde. Problemet er blot at udvikles dette ikke, vil vi i Danmark efter min vurdering hverken kunne fastholde en attraktiv offentlig sektor eller en konkurrencedygtig privat.

Der er og bliver i endnu højere grad behov for at vi kan anvende data, og mange af slagsen, egne, andres, herunder slutkundens egne, strukturerede og ustrukturerede data, etc. på nye måder til at levere services på nye måder, skabe markant forbedret værdi, nye forretningsmodeller og helt nye måder af varetage kerneopgaven på.  En Generation 3 anvendelse, men også, og måske især, Generation 4 og 5.

Og stor er glæden derfor også over nogle af de mere spændende løsninger jeg kender til og ser dukke op rundt omkring. Løsninger hvor data, avancerede analyser og kunstig intelligens bliver anvendt på nye og innovative måder. For et par dage siden læste jeg på Sciencenews.dk en artikel (fra oktober) om en løsning, hvor netop anvendelsen af data, avancerede analyser og kunstig intelligens anvendes i forbindelse med behandling af Corona-patienter. Dels er løsningen i sig selv interessant, men den giver også evidens for at netop data og nyere teknologi kan være med til at løse nogle af de helt stor sundhedsmæssige udfordringer – og dermed give håb og tro.

Artiklen har overskriften: Kunstig intelligens spotter COVID-19-patienter før de går i kritisk tilstand. Artiklen omhandler et nyudviklet intelligent trådløst klinisk støttesystem til 24/7-overvågning af COVID-19-patienter. Overvågningen kan opdage ændringer hos patienter, inden de kommer i alvorlig kritisk tilstand. En af de særlige kendetegn hos patienter med COVID-19 er at de kan gå fra stabil bedring til en stærk kritisk tilstand på ganske kort tid som følge af en kombination af flere moderate afvigelser, hvilket gør at sygdommens forløb kræver konstant overvågning af parametre som iltmætning, respirationsfrekvens og kredsløb og kombinationen af dem hos patienten. Der er udviklet og trænet et kunstigt intelligent overvågningssystem, der 24/7 overvåger patienterne og sender en alarm, når kombinationen af parametrene er faretruende.

Eske Kvanner Aasvang, forskningsansvarlig overlæge ved anæstesiafdelingen på Rigshospitalet; ”Det vi har stort fokus på lige nu er at bygge fremtidens overvågning af patienter udenfor opvågning og intensiv. Det er meningen, det skal erstatte den måde, vi holder øje med patienter i dag, hvor vi er afhængige af, at en sygeplejerske har tid og udstyr til at gøre det, med mange timer under observation… Med tiden kan den kunstige intelligens måske ligefrem forudse det, så man undgår at tilstanden forværres, fordyrende behandlinger, langvarig indlæggelse og at der opstår mén. På den måde håber vi på at spare patienten for ubehag og skade ved operationer og samfundet for unødvendige udgifter”.

Det tidligere system med periodiske kontroller af personale er i artiklen omtalt som ”en flyvetur med bind for øjnene”, hvor patienter kun tilses på sjældne og tilfældige tidspunkter. Med den nye løsning er der ”øjne” på patienten hele tiden. Når der sker ændring, ringer alarmen ved sygeplejersken eller lægen, om at der er brug for dem til at behandle de meget alvorlige komplikationer. Det giver en sikkerhed, som også betyder at patienter i princippet kunne blive sendt hjem, fordi der bliver holdt øje med dem hele tiden og så indlægge dem, hvis de viser tegn på at blive kritisk syge. Det kunne give større tryghed for patienten, bedre udnyttelse af faglige knappe ressourcer, mindske smitterisiko for personalet og naturligvis væsentlig mindre belægning på sygehusene og brug af værnemidler, til gavn for miljøet. Og når systemet er blevet trænet mere, kan der muligvis også ses helt nye mønstre som nuværende fag-faglige kompetencer endnu ikke kender til, og yderligere give bedre mulighed for at forudsige udvikling og lave prædiktive anbefalinger til individuelle patienter. Artiklen sluttes af med følgende citat af Eske Kvanner Aasvang; ”Vi mener, at der er et kæmpe uopfyldt behov for at tage det her til næste generation. Det er helt gammeldags, at vi stadig observerer og måler på den måde, vi gjorde i start-80'erne. Telefoner blev jo trådløse for mange år siden, så det er mærkeligt, at vi stadig render rundt med det her på hospitalerne. Trådløse sensorer er jo fremtiden, og integrationen af de trådløse sensorer, den kunstige intelligens, med det her meget kliniske fokus vil helt sikkert redde mange menneskeliv,”. Og det er jeg naturligvis helt enig med ham i.

At løsninger som disse, Generation 5 løsninger, sparer samfundet for unødvendige udgifter er selvfølgelig fint, og vi skal blive langt bedre til at udvikle og anvender sådanne løsninger, hvis vi fortsat skal kunne tilbyde og sikre sundhed og velfærd for alle i Danmark, ung som ældre, raske som kronikere, etc. Andre interessante aspekter ved anvendelse af sådanne Generation 5 løsninger, er at der kan tilbydes langt højere grad af Individuelle behandlingsmuligheder, at de fagprofessionelle bliver i stand til at varetage bedre job-udførelse baseret på stærk faglighed, at de giver stor mulighed for væsentligt øget livskvalitet og sundhed for danskere. Det rummer mulighed for prædiktive og præskriptive, hvor vi ikke bare bliver i stand til at foreskrive en udvikling, men også baseret på data og avancerede analyser bliver i stand til at tilbyde præskriptive services som rummer uanede muligheder for forebyggende behandlinger, som så muliggør, og også kræver, en lang række strukturelle ændringer. Dette kræver f.eks. ikke bare at sundhedsvæsenet isoleret set skal anvende deres sundhedsdata men også vores egne data og dem vi selv skaber.  Og sidst men ikke mindst rummer det store muligheder for at bidrage til mange andre bundlinjer – at se det i et Multiplicitetsledelses-perspektiv er efter min mening vigtig her for at vi får inddraget alle aspekterne af potentialerne ved sådanne løsning og får taget de spændende debatter blandt andet om data-etik og -transparens alt imens vi agilt udvikler og tager løsninger i brug og lærer af dem 😊

Jeg vil slutte klummen af med at udtrykke mit håb om at vi i de kommende år kommer til at se en lang række andre og helt nye løsninger, hvor data anvendes på såvel Generation 4 og Generation 5, i såvel Sundhedsvæsenet, så vi kan håndtere sygdomsforløb og pandemier bedre (herunder bedre strategier for generering af data samt smitteopsporing end vi har været vidne til), øge graden af selv-monitorering af kronikere, som i private virksomheder store som små. Og med et håb om at vi som borgere bliver gode selv-målere, som Anders Høeg Nissen, kalder sig selv når han med sit smart-watch og andre devices indsamler data om sit eget helbred og adfærd for at anvende dem til at holde sig mest mulig sund. Men også at vi bliver gode ”os-måler”, som er et fantastisk begreb jeg også har fra Anders (og han har givet mig lov til at bruge det – tak for det), som i hans tilfælde dækker over indsamling af disse data med henblik på at dele dem med det sundhedsvæsenet med henblik på, og håb om, at de vil tage imod dem og bruge dem i forskningen til udvikling af nye data-drevne løsninger til gavn for os alle.  Og også med et håb om vi vil se en modning i evnen til at værdifastsætte data, så vi ikke som samfund ”bare” giver værdifulde data væk, som tilfældet var hos Statens Seruminstitut da de sendte data fra danske gravide kvinder gratis afsted til et firma i USA ejet af Mack Zuckerberg (se eller gense evt. dokumentaren herom på TV2). Pas godt på jer selv - teknologierne, dataene og løsningerne er der ikke helt endnu, men de skal nok komme. Spørgsmålet er ikke om, men hvornår 😊  

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram