How do we create a common concepts for the work on digital transformation?

SEE THE TOOLS
Blog Post
January 2018
Se flere kronikker

Det nye år står for døren, og jeg håber, at alle har haft en god jul og et godt nytår. Selv har jeg haft tid til både at nyde feriedagene med mine børn, men også dykke ned i en række udgivelser, der gør status over digital transformation anno 2017. Her hæfter jeg mig ved et gennemgående tema, nemlig at evnen til kontinuerligt at genopfinde i dag, samtidig med at sørge for at skabe grundlag for i morgen bliver helt grundlæggende for at opnå succes i en turbulent, digital virkelighed. ”The new game begins before the old one ends”, som det påpeges af Innosight (2017).

Dette kræver efter min mening, at top- og mellemledere kan balancere at skabe de store, langsigtede visioner, samtidig med de kan skabe resultater i den eksisterende forretning, på den korte bane. Det kræver også, at medarbejdere kan acceptere et højt forandringstempo. Tidligere har jeg været optaget af, hvilke konkrete leder- og medarbejderkompetencer, der er væsentlige i digital transformation. Blandt andet har jeg været inde på, at indsigt i og forståelse for den teknologiske udvikling er væsentlige lederkompetencer, samtidig med jeg i min klumme i november var optaget af, at medarbejdere i større stil bør være fortrolige med behandling og anvendelse af data.

Dog står det klart for mig, at vigtigheden af at kunne agere samlet som organisation bliver central, hvis vi skal lykkes, både på den korte og den lange bane. Tal fra Dansk Arbejdsgiverforening viser, at Danmark er europamestre i jobskifte, og at ca. 800.000 danskere skifter arbejdsplads i løbet af et år. Vi har behov for dygtige talenter, men i et jobmarked præget af en høj turnover er det vigtigt at kigge på hvordan organisationen samlet kan rykke med den digitale transformation.

I denne sammenhæng har de fleste måske oplevet, at jeg ofte taler om vigtigheden af at opbygge organisatoriske kapabiliteter til digital transformation. Dem har jeg gennem det forgangne år haft mulighed for at udbygge, gennem såvel eksisterende teori og forskning, som dialog med de praktikere jeg møder. Dette er blevet til et teoretisk univers, om man vil. Her er jeg også nået frem til et bud på ni kapabiliteter, jeg mener er vigtige for organisationer at opbygge.

  • Digitalt lederskab
  • Kundefokuseret
  • Økosystemminded
  • Kompetencebevidst
  • Agilitet
  • Ambidekstral
  • Fleksibelt arbejdsmiljø
  • IT-mindset
  • Datadreven

Det vil ikke nødvendigvis være samme startsted for alle, men hvis virksomheder skal evne ovenstående kræver det udvikling af kompetencer, både hos ledere og medarbejdere. Her er det min holdning, at det er vigtigt, at de kompetencer vi opbygger i organisationen, hos ledere og medarbejdere er indenfor det samme begrebsapparat. Digital transformation er en proces, der involverer alle i organisationen, og jeg mener derfor det er vigtigt, at vi kan tale samme sprog. Jeg håber, at det teoretiske univers kan bruges til inspiration og eventuelt udgangspunkt for organisationer, der ønsker at skabe et fælles begrebsapparat til digital transformation, på tværs af organisatoriske lag.

Hvis du er nysgerrig på de ni kapabiliteter, lancerer vi i Digitaliseringsinstituttet i løbet af de kommende måneer, en ny digital platform. Her vil det blandt andet være muligt at se en række videoer om det teoretiske univers. I forbindelse med lanceringen udsender vi et ekstraordinært nyhedsbrev, hvor du kan læse meget mere om platformens muligheder.

linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram