I sidste måneds nyhedsbrev skrev jeg om generation 5 og har siden haft fornøjelse af at præsentere den adskillige gange både på webinarer, ved foredrag og i forbindelse med undervisning. Den syntes at give mening for folk, og det er jo glædeligt. I generation 5 er formålet med digitaliseringen at kunne levere proaktive personaliserede services til kunder og borgere, og anvende IT til styrkelse af stakeholderes (medarbejdere, kunder, borgere, etc.) ”mulighedsrum” med hyper relevante services. For at kunne det, er brug af data og kunstig intelligens nødvendig. Og vi får brug for, at kombinere dét kunstig intelligens er god til, med dét menneskelig intelligens er god til. Det kræver også gode data og evnen til at skabe værdi med dem.
Brugen af kunstig intelligens i det omfang som vi i dag er i stand til, givet mængden af data og ”regnekraft”, stiller såvel organisationer, private som offentlige og samfundet som helhed, overfor en lang række spørgsmål af såvel politisk, etisk og ledelsesmæssig karakter. Derfor noterer jeg mig også med glæde, at regeringen i den forgangne måned er udkommet med en ”National strategi for kunstig intelligens”, og at diskussioner om anvendelse af kunstig intelligens for alvor syntes at have taget fat i det offentlige rum. Det er vigtigt, at vi herhjemme får diskuteret anvendelse af kunstig intelligens – hvad og hvordan vi vil anvende det, så det blive os der tager ledelsen og ikke teknologierne der leder os. Derfor skal denne måneds nyhedsbrev handle om kunstig intelligens, og nogle af de refleksioner jeg har og fortsat gør mig, og de spørgsmål det rejser. Sluttelig vil jeg give mit bud på, hvad der er lederes opgave i den forbindelse, og hvilke kompetencer det stiller krav om.
Lad mig starte med hvad kunstig intelligens (AI) er. Det er systemer der er baseret på algoritmer, dvs. matematiske formler – der ved at analysere og finde mønstre i data, kan identificere sammenhænge og den mest hensigtsmæssige løsning. AI anvendes allerede på en lang række områder, i f.eks. søgemaskiner og AI assistenter, til tale-, billed- og ansigtsgenkendelse, til diagnosticering og automatisering i industrien eller til at understøtte droner og selvkørende biler.
Vi har således i mange år anvendt AI, men der syntes nu at være en massiv øget opmærksomhed på området og der investeres massivt. Det er der ifølge Thomas Terney (2018, Kampen om fremtiden, Gyldendal Business) tre gode grunde til; prisen for beregningskraft falder med eksponentiel hastighed, eksistensen af enorme mængder af data og at nye og bedre algoritmer udvikles hver dag.
Såvel organisationer som hele nationer gør sig strategiske overvejelser, blandt andet er det Kinas mål at blive verdens førende epi-center for kunstig intelligens i 2030, hvilket naturligvis vil komme til at betyde meget for verdensøkonomien, magtbalancer, etc. (dette vil jeg lade ligge her….). Her i Danmark er det vores, eller i hvert fald regeringens ønske, ifølge den nationale strategi, at Danmark skal være i front, når det kommer til udvikling og anvendelse af kunstig intelligens og at den offentlige sektor skal være førende i Europa. Glædeligt er det, at der i strategien og i det fremadrettede arbejde herhjemme er stort fokus på den etiske anvendelse af data, det er glædeligt og helt nødvendigt tænker jeg. Ifølge uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers; ”skal vi holde fast i, at de her teknologier bliver bygget ud fra nogle danske værdier om tillid og gennemsigtighed”. Netop tillid er essentielt – men hvordan?
I MIT Sloan Management Review, Winter 2019 argumenterer Davenport for, at der er flere ting der bør/kan gøres for sikre tillid til AI:
Det synes jeg er tre helt fornuftige råd. Og måske kunne det kombineres med rådet til virksomheder fra Kevin Cochrane, som han gav i Harward Business Review i juni 2018, om at virksomheder skal udbyde værktøjer, der gør det nemt for kunderne at redigere deres privatlivsindstillinger, og at de laver en "download my data" -knap, der hurtigt og nemt giver kunderne mulighed for at se de oplysninger, som et firma har adgang til om dem, til enhver tid. Her er vi selvfølgelig herhjemme hjulpet godt på vej af GDPR lovgivningen fra maj 2018 – men alligevel et godt og relevant råd tænker jeg.
Og hvad med befolkningens kompetencer og forståelse for AI? Skal vi gøre som Finland hvor de er begyndt at uddanne og træne befolkningen i AI færdigheder, for at de kan forstå en virkelighed, der bliver mere og mere AI-baseret, for ultimativt at klæde befolkningen på til at kunne deltage kvalificeret i demokratiet?
Når der tales om anvendelse af data til at skabe værdi, data som ’det nye guld’, etc. kan det lyde som om, at det er nemt at bruge data til alverdens formål, men det er ikke altid tilfældet. Det kræver viden og kompetencer at få værdi ud af data, det kommer naturligvis ikke af sig selv. Det er derfor vigtigt, at der udover opmærksomheden på etik, tillid og gennemsigtighed, også arbejdes på at vise og skabe eksempler på og fortællinger om, hvor og hvordan data bruges i både organisationer og i samfundet generelt. Eksempler på hvordan menneskers, såvel borgere, medarbejdere, kunder etc. mulighedsrum gøres større og bedre (som vi kalder generation 5). Skal det lykkes kræver det ledelse og styring af arbejdet med data, så ansvaret for resultater og uventede effekter altid kan placeres – at vi så at sige får vores data-governance og organiseringen omkring arbejdet med data på plads. Og det kræver noget af den enkelte leder og dennes kompetencer.
Jeg vil derfor anbefale at du som leder starter med at stille dig selv følgende spørgsmål, som knytter sig til generation 5:
Disse spørgsmål kræver at du som leder har, hvad jeg kalder et datadrevet mindset og er digitalt dannet – herunder forstår AI (og hvad det kan og ikke kan) er optaget af data-etik, -governance og gennemsigtighed samt visualisering af og i anvendelse af data – og begynder at efterspørge avancerede dataanalyser. God fornøjelse med det 😊
English
Dansk
Norsk