Region Nordjylland

Region Nordjylland har gennem deltagelse i blandt andet Masterclass i Digital Transformation hos DI2X, fået indsigt i og viden om, hvordan fokus på udnyttelse af teknologi og digitalisering kan hjælpe dem videre på vejen til en øget digital modenhed.
Region Nordjylland kontor bygning skilt
Vejen til en digital forretningsmodel

Direktør for Digitalisering & IT hos Region Nordjylland, Klaus Larsen, deltog i den første Masterclass hos DI2X i januar 2016, og det blev startskuddet til en fokuseret indsats for arbejdet med regionens digitale transformation. Efter sin deltagelse på Masterclass blev der, sammen med Pernille Kræmmergaard, CEO i DI2X, afholdt en fælles kickoff workshop for top-50 ledere og chefer i organisationen. Det resulterede i, at yderligere 50 medarbejdere efterfølgende gennemførte Masterclass i Digital Transformation.

Vores topledelse skulle gøres i stand til at forstå, hvorfor digitaliseringen var en hjælp og ikke en barriere – og noget de blev nødt til at tage ansvar for og investere i. De skulle se potentialet, og lade potentialet være drivende fremfor at vente på, at et problem skulle opstå – og på den måde stille og roligt begynde at transformere over til en digital forretningsmodel.Klaus Larsen, Direktør, Region Nordjylland.

De er nu alle med til at indtænke digitalisering i hverdagen hos sundhedsvæsnet, og med deres fælles digitale mindset, kan de kigge ind i, hvorledes sundhedsydelserne i regionen kan understøttes med teknologi og digitale muligheder i fremtiden. Det er essentielt, at lederne ikke ser digitaliseringen som et problem, men nærmere en investering for hele regionen.

"Det bliver teknologien, som skal hjælpe os i fremtiden…" Klaus Larsen, Direktør, Region Nordjylland.

Region Nordjyllands digitalisering

Mange medarbejdere har allerede deltaget i Masterclass i Digital Transformation, og hos regionen har de taget skridtet videre og fået flere ledende medarbejdere certificeret i Digital Leadership. Det gør de for at sikre viden og knowhow til at imødekomme fremtidens udfordringer.

"Digitalisering hjælper os allerede i dag. Men med de udfordringer vi står overfor som samfund med færre hænder til den voksende mængde sygdom i samfundet, bliver det teknologien, som skal hjælpe os i fremtiden.” Klaus Larsen, Direktør, Region Nordjylland.

Klaus Larsen, Direktør, Region Nordjylland.

Borgeren i centrum

Gennem samarbejdet med DI2X har Region Nordjylland sat endnu mere fokus på deres digitale transformation og øget deres digitale modenhed. For regionen er der ét fokuspunkt på vejen mod en øget digital modenhed, som skiller sig særligt ud:

At sikre borgerens behov er opfyldt.

Borgerne skal kunne tilbydes nemme og effektive digitale løsninger, som vil øge borgertilfredsheden. Dette er et vigtigt fokuspunkt i en tid med manglende hænder i sundhedsvæsnet.

Vi skal være sikre på, at lederne har et vist niveau – og der er jeres (DI2X's) tilbud stadigvæk det bedste, i vores optik – og derfor sender vi stadig folk afsted.

Klaus Larsen, Direktør, Digitalisering & IT, Region Nordjylland 

Klaus Larsen - Direktør for digitalisering og IT, Region Nordjylland Foto: Lars Horn, Baghuset

"Der er meget fokus på nærhospitaler i øjeblikket og udfordringer med manglende hænder i sundhedssektoren. Vi er som region nødt til at gå forrest og vise, hvad potentialet er, hvis vi forstår teknologi og digitalisering. Vi skal finde løsninger."

Klaus Larsen, Direktør, Region Nordjylland.

For Region Nordjylland og afdelingen for Digitalisering & IT har samarbejdet med DI2X været med til at sikre de rette digitale kompetencer og en øget digital modenhed hos medarbejderne.

Medarbejdere får løbende styrket deres digitale kompetencer, hvilket bidrager til deres arbejde med digitaliseringsforståelsen i organisationen, ligesom det hjælper dem med udviklingen af digitale løsninger helt generelt.

Regionen har arbejdet med kompetenceudvikling af det strategiske niveau og Masterclass til de roller, som arbejder målrettet med digitalisering i regionen. Kompetencer som både medarbejdere, ledere og direktører bruger i hverdagen til at skabe bedre digitale løsninger i sundhedsvæsnet.

Tæt samarbejde mellem regionen og DI2X

Har du lyst til at høre mere om, hvordan Region Nordjylland arbejder med implementering af digital omstilling, indgår Direktør Klaus Larsen som oplægsholder på DI2X’ Masterclass i Digital Transformation. Her fortæller Klaus mere om, hvordan transformationen finder sted, og hvordan samarbejdet forløber. Samtidig uddyber han, hvorfor det er helt afgørende, at IT-afdelingen påtager sig rollen i forhold til at drive den digitale omstilling.

Om Region Nordjylland

Regionen leverer offentlig service til nordjyderne på en række forskellige områder. Regionens vigtigste opgave er drift af sygehuse, sygesikring samt øvrige opgaver på sundhedsområdet. Regionen tager sig også af tværgående regional udvikling og driver sociale tilbud. På næsten alle områder løser regionen sine opgaver i et tæt samarbejde med kommunerne.

Klaus Larsen, Direktør, Region Nordjylland

Klaus Larsen, Direktør for Digitalisering & IT i Region Nordjylland har ansvaret for den digitale omstilling i regionen og på de forskellige sygehuse og kliniske praksisser.

Klaus har arbejdet i regionen i mere end 20 år, og har et indgående kendskab til sundhedsvæsenet. Et kendskab, som ifølge ham, er afgørende for at lykkes med den digitale omstilling som finder sted i regionen.

Læs andre cases fra DI2X

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvordan andre har arbejdet med digital transformation i deres organisation, kan du finde inspiration i vores andre cases.

Find inspiration
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram