Kommunerne i Møre og Romsdal står over for stigende krav til digitalisering, samtidig med at ressourcerne er under pres, og den digitale modenhed varierer. Gennem Kompetenceløft 2.0 har Digi Møre og Romsdal etableret et regionalt kompetenceprogram, der kombinerer fælles læringsrammer med lokal forankring gennem forandringsagenter og praksisnære forløb.
Casen viser, hvordan et regionalt initiativ kan styrke kommunernes evne til at arbejde mere systematisk med digital transformation, opbygge et fælles sprog og øge teknologiforståelsen – samtidig med at læringen omsættes til konkret praksis lokalt. Kompetenceløft 2.0 illustrerer, hvordan kompetenceudvikling kan fungere som en strategisk drivkraft for varig forandring i kommunesektoren.
Kommunerne i Møre og Romsdal har forskellige forudsætninger for digital udvikling. Variation i digital modenhed påvirker både anvendelsen af digitale løsninger og evnen til at samarbejde på tværs af sektorer. Samtidig stiller nationale ambitioner om sammenhængende og helhedsorienterede services stigende krav til kommunernes kompetencer og kapacitet. Manglende digital kompetence kan i denne sammenhæng medføre, at især mindre kommuner risikerer at komme bagud i den fælles digitale udvikling.
På denne baggrund tog Digi Møre og Romsdal initiativ til Kompetenceløft 2.0 – et regionalt kompetenceprogram, der skulle styrke kommunernes evne til at arbejde systematisk med digital transformation, innovation og organisatorisk forandring.
Casen undersøger, hvordan kommuner med forskellige organisatoriske og ressourcemæssige forudsætninger kan opbygge varig digital kompetence, samtidig med at de håndterer et betydeligt driftspres. Et centralt spørgsmål er, hvordan regional koordinering og fælles læringsrammer kan understøtte lokal forankring og reel anvendelse af nye metoder og løsninger.
Kompetenceløft 2.0 blev tilrettelagt som et train the trainer-forløb, hvor kommunerne udpegede forandringsagenter med ansvar for både egen læring og lokal forankring. Forandringsagenterne fungerede som bindeled mellem det regionale program og den kommunale praksis og spillede en central rolle i oversættelsen af teori til konkrete arbejdsformer og projekter.
Programmet var opbygget omkring fire faglige moduler, der kombinerede teknologiforståelse, designdrevet innovation, prototypeudvikling og agile arbejdsformer. Læringen blev understøttet af både digitale og fysiske workshops, individuelt forarbejde og lokalt arbejde i kommunerne. Metodisk blev der lagt vægt på servicedesign, tværfagligt samarbejde og sensemaking som ramme for at skabe mening i komplekse forandringsprocesser.
Centrale elementer i kompetenceløftet:
Kompetenceløftet bidrog til øget teknologiforståelse og mere reflekterede tilgange til digital transformation og brugen af nye teknologier, herunder kunstig intelligens. Deltagerne oplevede en større bevidsthed om vigtigheden af at tage udgangspunkt i brugernes behov frem for at starte med løsningen. I flere kommuner førte det tværfaglige samarbejde til, at fælles problemstillinger på tværs af sektorer blev tydeligere identificeret.
Samtidig viste casen, at effekten af kompetenceløftet i høj grad var afhængig af lokale forhold. Kommuner med tydelig ledelsesforankring og aktive forandringsagenter havde størst udbytte, mens tidspres og driftspres i andre kommuner begrænsede mulighederne for refleksion og lokal opfølgning.
Digi Møre og Romsdal er et regionalt digitaliseringssamarbejde, der understøtter kommunerne i Møre og Romsdal fylke i arbejdet med fælles digitale løsninger, kompetenceudvikling og gevinstrealisering. Samarbejdet fungerer som et regionalt bindeled mellem kommunerne og det nationale digitaliseringsarbejde.
Denne case tager udgangspunkt i Kompetenceløft 2.0 – et regionalt program for kompetenceudvikling og forandringsledelse inden for digital transformation.
Nøglefakta
English English 
Dansk
Norsk