DI2X Logo

DI2X Kompetenceløft 1

For flere ledergrupper, der sammen ønsker at styrke kompetencer og igangsætte konkrete initiativer.

Kompetenceløft 1 er et forskningsbaseret kompetenceprogram udviklet til topledergrupper i den offentlige og private sektor. Programmet skaber et fælles sprog og en fælles forståelse for digital modenhed og digital transformation, baseret på DI2X rammeværker. Gennem en kombination af teori, praksisnære eksempler, refleksion og erfaringsudveksling styrkes ledergruppens evne til at lede arbejdet med digital modenhed og transformation i egen organisation.

Programmet tilbydes som et lukket forløb for én ledergruppe eller som et fælles forløb for flere ledergrupper – også på tværs af organisationer.

Målgruppe

Kompetenceløft 1 henvender sig til topledergrupper i én organisation eller på tværs af organisationer – eksempelvis brancheorganisationer, fagforeninger eller netværk – som ønsker at styrke deres evne til at lede organisationen gennem digital transformation.

Programmet er særligt relevant for ledere med strategisk ansvar for udvikling og fornyelse, som ønsker et fælles sprog og en styrket forståelse for digital modenhed og som vil lykkes med konkrete initiativer, der styrker organisationens digitale kapacitet og gennemføringsevne.

Efter Kompetenceløftet skal deltagerne kunne:
  • Etablere et fælles sprog og forståelse for digital modenhed og transformation.
  • Forstå og anvende DI2X rammeværker i egen organisation.
  • Identificere og prioritere strategiske indsatsområder for digital udvikling.
  • Styrke samarbejde og kommunikation internt i topledergruppen.
  • Analysere organisationens digitale modenhed og organisatoriske kapabiliteter og bruge indsigten til at definere fælles indsatsområder.
  • Se sammenhængen mellem strategi, teknologi, organisation og ledelse i det digitale transformationsarbejde.
  • Udvikle ambitioner og mål for videre digital modning og transformation – på kort og lang sigt – med udgangspunkt i egen organisation.

Indhold

Kompetenceløft 1 gennemføres som et struktureret og forskningsbaseret blended learning-forløb over fire moduler. Modulerne bygger på DI2X rammeværker og dækker fire hovedområder: Strategi, Teknologi, Organisation og Lederskab.

Programmet giver deltagerne indsigt i DI2X rammeværker for digital modenhed og organisatoriske kapabiliteter, samt praktiske værktøjer og metoder til at anvende dem i egen organisation. Gennem refleksion, dialog og casearbejde kobles indholdet til ledergruppens hverdag, strategiske prioriteringer og konkrete udfordringer. Forløbet kan tilpasses med egne cases, branchespecifikke vinkler og oplægsholdere. 

Videoindlæg og podcasts er udviklet i samarbejde med fagpersoner fra DI2X samt ledende eksperter og repræsentanter fra akademia, offentlig og privat sektor i Norge og Norden.

Deltagerne får adgang til DI2X Ressourcecenter, som indeholder fagligt indhold, DI2X Chatbot og de tre bøger 'Digital Modenhed', 'Digital Transformation' og 'Mind the Gap' af Pernille Kræmmergaard. 

Der kræves ingen forhåndskendskab til DI2X rammeværker.

Hver modul kombinerer kortlægninger, analyser, digital og fysisk læring og udvikling, og består af tre faser:

Forberedelse

Individuelt digitalt arbejde med teori, podcasts, videoer og refleksionsopgaver.

Lokalt gruppearbejde med udgangspunkt i en konkret udfordring.

Samling

Fælles dag – fysisk eller digital – med faglige oplæg, eksempler og struktureret dialog. Samlingerne ledes af erfarne facilitatorer.

Opfølgning

Lokalt arbejde i ledergruppen med refleksion og indsats relateret til modulets tema. Deltagerne udpeger ambitionsniveau og mulige fokusområder.

Efter programmet

Efter programmet vil topledergruppen have en fælles forståelse for digital transformation og øget indsigt i, hvordan organisationen kan udvikle sin digitale modenhed. Deltagerne vil have styrket både individuel og kollektiv kompetence, fået et begrebsapparat til at lede det videre arbejde og lært, hvordan teknologi, organisation, strategi og ledelse hænger sammen i praksis.

Gennem refleksion, fagligt input og konkrete analyser vil ledergruppen kunne identificere egne ambitioner og videreudvikle strategiske fokusområder – tilpasset deres virkelighed og mål.

Varighed og gennemførelse

Programmet gennemføres over fire moduler med en varighed på ca. 3 måneder per modul. Samlingerne kan gennemføres både digitalt og fysisk og lægger op til aktiv deltagelse, refleksion og erfaringsudveksling.

Kursusansvarlige og undervisere

Hvis du gennemfører programmet hos DI2X Norge, vil du møde Eirin Folde, daglig leder i DI2X Norge, med stor erfaring inden for ledelses- og kompetenceudvikling baseret på DI2X rammeværker.

Hvis du tager programmet hos DI2X i Danmark, vil du møde Pernille Kræmmergaard, Ph.d. og forsker bag DI2X rammeværker, samt Ania Reinwald, Ph.d., som har bidraget til udviklingen af rammeværkerne og har omfattende erfaring med undervisning i DI2X.

Afsluttende evaluering og DI2X Diplom

Programmet afsluttes med, at hver ledergruppe udarbejder en fælles opsummering, hvor de konkretiserer mål for det videre arbejde – både på kort og lang sigt. Derefter samles alle deltagerne til en én-times digital afslutningssession med erfaringsudveksling og refleksion. Her uddeles et DI2X-diplom som dokumentation for gennemført Kompetenceløft 1.

Anja og Eirin bruger digital modenhed toolet

Læringsmål

Efter programmet skal deltagerne kunne:

  • Forstå og etablere et fælles sprog for digital modenhed og transformation baseret på DI2X rammeværker
  • Demonstrere indsigt i rammeværket Digital Modenhed, herunder de seks generationer og deres kendetegn i praksis
  • Demonstrere indsigt i rammeværket Organisatoriske Kapabiliteter, herunder de 4x4 kapabiliteter og deres betydning for transformation og digital udvikling
  • Forstå, hvordan DI2X rammeværker hænger sammen, og hvordan de kan bruges til at analysere og prioritere indsatsområder
  • Reflektere over, hvordan indsigt fra rammeværkerne kan støtte strategiske valg og retning i topledergruppen
  • Vurdere, hvad der skal til for at løfte organisationen videre i arbejdet med digital modenhed og transformation – både individuelt og kollektivt

Kompetenceløft i Digital Transformation er modulopbygget, og vi tilbyder fire forskellige moduler med hvert sit tema: 

Strategi, Teknologi, Organisation og Lederskab
STRATEGIMODUL

På dette modul arbejdes der med betydningen af den digitale og teknologiske udvikling for organisationens fremtidige eksistensgrundlag; dens relationer til kunder/borgere og samarbejdspartnere. Deltagerne introduceres til udviklingen og de strategiske implikationer samt mulighederne for at lede udviklingen frem for at lade sig lede af den. Det drøftes både i den enkelte ledergruppe og på tværs af grupperne, hvordan udviklingen bør afspejle sig strategisk i egen organisation.

TEKNOLOGIMODUL

På dette modul arbejdes der med, hvordan organisationens nuværende og fremtidige muligheder afhænger af de valg, der træffes, eller allerede er truffet, om teknologier, IT-platforme og datahåndtering. Deltagerne får bl.a. forståelse for IT-arkitektur og -infrastruktur og klædes dermed på til at kunne vurdere sammenhængen mellem strategiske ambitioner og beslutninger om teknologi, IT og data, og de konkrete sammenhænge i egen organisation drøftes i ledergrupperne og på tværs.

ORGANISATIONSMODUL

På dette modul arbejdes der med vigtigheden af arbejdets organisering, og forholdet til og rammerne for medarbejderne, så de til stadighed harmonerer med de digitale visioner og ambitioner, og kravene fra og til medarbejderne. Deltagerne får indblik i, hvordan strategiske ambitioner og beslutninger om teknologi, IT og data fordrer forandringer for organisationen og medarbejderne, herunder blandt andet behov for udvikling af digitale mindsets på forskellige niveauer, innovativ praksis og agilt mindset og metoder.

LEDERSKABSMODUL

På dette modul arbejdes der med de kompetencer, lederne selv, i tillæg til generelle ledelseskompetencer, skal mestre i til stadighed mere og mere digitale og teknologiske omgivelser med dertilhørende mangfoldighed af virkeligheder og usikkerhed. Deltagerne introduceres til, og drøfter, hvad det kræver af dem selv og deres lederskab at lede organisationens digitale omstilling. Herunder drøftes erfaringer og tilgange til at lede i forhold til de mange nye bundlinjer og gøre transformationen meningsfuld for medarbejderne og andre stakeholdere.

Hvert modul består af tre trin:

1) Forarbejde: Fælles forståelse

  • Selvstændigt arbejde med teori og cases (hertil stilles en læringsplatform til rådighed)
  • Gruppearbejde omkring en given udfordring, der har til formål at inspirere og udfordre ledergruppen

2) Samling: Nuværende udgangspunkt

  • Fysisk dag på tværs af ledergrupperne, hvor der veksles mellem faglige indlæg, cases og faciliteret dialog og videndeling
  • Kortlægning og arbejde med egen organisations udgangspunkt, herunder barrierer og muligheder

3) Efterforløb: Videre indsats

  • Ledergruppen arbejder lokalt med de vigtige læringspunkter i modulet
  • Ledergruppen arbejder lokalt med at fastlægge eget ambitionsniveau og drøfte indsatser på kort og længere sigt i forhold til modulets tema

Inddelingen i disse trin har til hensigt at hjælpe deltagerne til løbende at knytte det faglige indhold til arbejdet med den digitale omstilling i egen organisation og praksis.

For at understøtte og strukturere det selvstændige og lokale arbejde har deltagerne adgang til en læringsplatform med videoer, podcasts, litteratur, øvelser osv. Her er det ligeledes muligt at følge egen progression og løbende tilgå materialet fra samlingerne.

Forud for og under Kompetenceløft i Digital Transformation tager deltagerne selvevalueringstests og kortlægger egen organisations digitale modenhed og evner til digital transformation. Resultaterne heraf er anonyme, men de aggregerede anonymiserede resultater indgår i forløbet.

Træningsuddannelse for deltagere i digital transformation

Pris og praktisk information

Prisen afhænger af antal deltagere og ønsket tilpasning.

Kontakt os for et konkret tilbud tilpasset jeres behov og organisation - via email på di2x@di2x.com eller telefonisk på +45 2244 2585.

Alternativt kan du udfylde dine oplysninger, så vender vi tilbage til dig.


linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram