
Hvad kræver ledelse, når digitalisering og samfundsmæssig kompleksitet præger hverdagen? Artiklen deler centrale indsigter og erfaringer fra DI2X fagdag 2026 om, hvordan ledere kan navigere i komplekse landskaber og træffe mere bevidste valg.
Den 16. januar 2026 afholdt vi DI2X fagdag i Oslo med udgangspunkt i spørgsmålet om, hvordan ledere kan navigere i stadig mere komplekse og digitale omgivelser. Fagdagen samlede ledere, rådgivere og fagpersoner fra Danmark og Norge for at udforske, hvilke udfordringer denne udvikling stiller til ledelse – og hvordan rammeværk, metoder og roller kan støtte ledere i at forstå den situation, de står i, og træffe mere bevidste valg.
Formålet med fagdagen var at skabe refleksion og fælles forståelse omkring digital modenhed, organisatoriske kapabiliteter og ledelse i mødet med kompleksitet. Gennem faglige oplæg, plenumsdebat og praksiseksempler fik deltagerne indsigt i, hvordan ledere kan orientere sig i komplekse landskaber, og hvilke greb der kan bidrage til bedre prioritering, samspil og retning over tid.
Fagdagen blev indledt med en introduktion til DI2X som videns- og kompetencehus samt til de forskningsbaserede rammeværk, der ligger til grund for arbejdet. Indledningen tydeliggjorde, hvordan rammeværkerne giver organisationer et fælles sprog til at forstå sammenhængen mellem digital modenhed, organisatoriske kapabiliteter, mindset, handling og faktisk effekt.
Et centralt pointe var, at digital transformation i dag ikke først og fremmest handler om teknologi, men om mennesker, organisation, ledelse og samspil. I komplekse omgivelser bliver et fælles begrebsapparat og struktur afgørende for at kunne analysere situationen, drøfte prioriteringer og skabe fremdrift på tværs af fagligheder, niveauer og sektorer.
Eirin Folde, daglig leder i DI2X Norge, belyste realiteterne i offentlig ledelse anno 2026. Med udgangspunkt i Grundlovens klassiske styringslogik viste hun spændingen mellem hierarkisk sektorstyring og nutidens behov for tværgående samarbejde, helhedstænkning og udøvelse af skøn.
Oplægget viste, hvordan demografiske ændringer, en forventningsrevolution, knappe ressourcer og teknologisk udvikling skaber et vedvarende krydspres for ledere. Gennem eksempler fra NAV, Rigsrevisionen og relationen mellem stat og kommune blev det tydeligt, hvordan styringsformer, ansvarsfordeling og manglende samspil kan forstærke kompleksiteten – også når intentionen er forbedring og kontrol.
Et centralt læringspunkt var, at mange af de udfordringer, den offentlige sektor står over for i dag, ikke kan løses inden for én sektor, ét system eller ét styringsniveau. De kræver ledelse, som evner at håndtere spændinger, uklarhed og modstridende hensyn over tid.
Lars Kirdan, grundlægger af CounterIntuitive, tog udgangspunkt i det samme komplekse landskab, men rettede blikket mod toplederrollen og de krav, der stilles til offentlige ledere i de kommende år.
Han beskrev et handlerum præget af højt tempo, stigende forventninger, kunstig intelligens, kompetencemangel og store samfundsomstillinger – samtidig med at de klassiske velfærdsopgaver består. Gennem begrebet samfundsmæssig kompleksitet viste han, hvordan stadig mere sammensatte og gensidigt afhængige systemer kan føre til tab af overblik, ansvarsudvanding og svækket tillid, både internt i organisationerne og i mødet med borgerne.
Oplægget tydeliggjorde, at fremtidens offentlige topledelse ikke kun handler om at levere resultater hurtigere, men om at tage ansvar for helhed, prioritering og legitimitet i et landskab, hvor kompleksitet er blevet et permanent vilkår.
Med både styringsperspektivet og toplederrollen belyst pegede formiddagens oplæg på, at kompleksiteten i den offentlige sektor ikke kan forstås eller håndteres fra ét ståsted alene. Spørgsmål om ansvar, prioritering, handlerum og ledelsesmod krævede refleksion på tværs af roller, niveauer og erfaringer.
Dette dannede grundlag for plenumsdebatten, hvor deltagerne udforskede, hvordan DI2X-rammeværkerne og fælles begreber kan bidrage til bedre forståelse og mere bevidste valg i mødet med stigende kompleksitet – både i lederskab og i organisationer. Debatten synliggjorde også behovet for at omsætte indsigt til konkret praksis samt for roller, strukturer og arbejdsformer, der understøtter dette i hverdagen.
Kristin Harvey delte erfaringer fra Bærum Kommune og arbejdet med digital tjenesteudvikling på opvækstområdet. Med udgangspunkt i kommunens strategiske ambitioner viste hun, hvordan arbejdet med DI2X og etableringen af et tværfagligt udviklingsteam har bidraget til at skabe fælles retning, tydeligere prioriteringer og bedre sammenhæng mellem strategi og udviklingsarbejde.
Gennem kortlægning af digital modenhed og organisatoriske kapabiliteter har kommunen opnået et mere helhedsorienteret billede af både styrker og udviklingsområder. Denne indsigt anvendes aktivt i ledergrupper som grundlag for at drøfte valg af retning, identificere gap og omsætte strategiske mål til konkrete initiativer. Erfaringerne viste særligt betydningen af facilitatorrollen som støtte for ledere i at holde arbejdet samlet, forankret og fremdriftsorienteret over tid.
Hvor Bærum Kommune viste, hvordan DI2X kan anvendes som støtte i strategisk udviklingsarbejde på kommunalt niveau, belyste Ingrid Holtmon og Ragnvald Åheim, hvordan facilitatorrollen og metodikken fungerer i praksis i en statslig styrelse.
Gennem erfaringer fra facilitatorcertificering, casearbejde, modenhedskortlægning og tværfaglige workshops viste de, hvordan metodikken bidrager til et fælles sprog og en tydeligere forståelse af sammenhængen mellem strategiske ambitioner og praktisk gennemførelse. Samtidig blev det understreget, at tydelig forankring i ledelsen er afgørende for, at arbejdet skaber varig værdi og ikke ender som et enkeltstående initiativ.
Tak til alle bidragydere og deltagere for en åben, indsigtsfuld og engagerende fagdag.