Odense Universitetshospital

Kompetenceudvikling og fælles sprog for Digital Transformation
Odense Universitetshospital bygning med logo

Kompetenceudvikling og fælles sprog

Ved årsskiftet 2020/2021 ønskede man på Odense Universitetshospital (OUH) at omsætte den strategiske ambition om digital transformation til reel transformation af hele hospitalet. Derfor blev der igangsat en treårig indsats med fokus på kompetenceudvikling af ledere og medarbejdere.

 

Værktøjer og støtte til intern facilitering

Ansvaret for indsatsen blev placeret hos Klinisk Udvikling, en stabsfunktion, der også har ansvaret for den generelle kompetenceudvikling på hele hospitalet. I Klinisk Udvikling udpegede de tre interne konsulenter til at være ansvarlige for og varetage kompetenceudviklingsindsatsen i praksis.

De involverede konsulenter på OUH blev certificeret i brugen af rammeværkerne og værktøjerne for at lære rammeværkerne at kende samt blive klædt på til at anvende værktøjerne i praksis.

FAKTABOKS

Organisationstype:
Hospital

Medarbejdere:
11.111 (May 2021)

Budget:
DKK 7,6 BN. (2022)

Forankring:
Samme stabsfunktion som varetager anden kompetenceudvikling (Klinisk Udvikling)

Odense Universitetshospital bygning udenfor

I forbindelse med kompetenceudviklingsindsatsten er planen, at testværktøjerne skal anvendes til at identificere konkrete kompetenceudviklingsbehov, og at læringselementer fra Ressourcecenteret efterfølgende anvendes af konsulenterne til at gennemføre forskellige tiltag af kompetenceudvikling. I kombination med konsulenternes forståelse for hverdag, arbejdsopgaver og andre indsatser på OUH er forventningen, at det vil gøre dem i stand til at tilpasse kompetenceudviklingstiltagene til behovet hos de enkelte ledere, medarbejdere og afdelinger, både hvad angår det konkrete indhold og i formen, hvorpå tiltaget bliver gennemført.

For at starte kompetenceudviklingsindsatsen skabes et fælles sprog om digital transformation på hele hospitalet, og for at opnå en fælles forståelse for behovet for forandringer for at nå den fremtidige ønskelige digitale modenhed blev det valgt at gennemføre en række kick-off workshops. Først med den øverste direktion og topledelse, og efterfølgende løbende med ledere fra de forskellige afdelinger.

Forud for kick-off workshoppene skal deltagerne besvare Digital Modenheds-testen. På workshoppen bliver testresultater drøftet med fokus på både den nuværende modenhed og ambitionen for den fremtidige. Efterfølgende er planen at sætte fokus på behovet for kompetenceudvikling for at kunne nå den fremtidige ønskelige modenhed. Hertil anvendes rammeværket Organisatoriske kapabiliteter. Rammeværket præsenteres for deltagerne, hvorefter de besvarer testen. Ud fra drøftelser af testresultaterne, er målet, at deltagerne udpeger, hvilke kompetencer, de selv vurderer, der er særligt behov for at styrke lokalt for at realisere de digitale ambitioner.

Efter kick-off workshoppene vil de interne konsulenter tilrettelægge konkrete kompetenceudviklingstiltag tilpasses de enkelte ledere, medarbejdere og afdelinger.

 

Et fælles udgangspunkt

Målet med indsatsen er at igangsætte gode og fagnære drøftelser blandt lederne af den fortsatte digitale omstilling på hospitalet, og give et indblik i hvilke kompetencer de selv og deres afdeling har behov for styrke. Klinisk Udvikling og de interne konsulenter får rammeværker og værktøjer til identificere kompetenceudviklingsbehov og ”læringselementer” til at anvende i forbindelse med de målrettede lokale kompetenceudviklingsinitiativer.

 

Odense Universitetshospital Digitale kompetencer for det nye hospital, der bygges nu

Læs andre cases fra DI2X

Hvis du er nysgerrig efter at vide mere om, hvordan andre har arbejdet med digital transformation i deres organisation, kan du finde inspiration i vores andre cases.

Find inspiration
linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram